TILBAGEBLIK 2021 Årets udstillinger og indvielser

Først og fremmest vil vi takke jer for et år, der på trods af at corona har været og fortsat er en afgørende faktor, gav os mulighed for at mødes og fejre nye udstillinger og tiltag på Holstebro Kunstmuseum.

Mens 2021 startede med en nedlukningsperiode, der desværre forkortede visningen af den store særudstilling Alt dette er Deres! Albert Mertz 100 år, så oplevede Holstebro Museum og Holstebro Kunstmuseum taknemmeligvis at være velbesøgte efter genåbningen d. 21. april. _ Øverst: Installationsview fra Alt dette er Deres! Albert Mertz 100 år (20.2.- 16.5.2021) Foto: David Stjernholm. Se flere fotos fra udstillingen Herunder: Blandt de mange værker på udstillingen var Luk op fra 1960. Foto: Ole Bjørn Petersen

Den 5. juni åbnede udstilingen CLOSE TO A RAINBOW  med den amerikanske konceptkunstner Lawrence Weiner. – En udstilling, der længe havde været et brændende ønske om at realisere, og som blev den til dato mest omfattende præsentation af kunstneren i Danmark. Desværre skulle den vise sig også at blive den sidste i kunstnerens levetid.

Det er med glæde at, vi kan se tilbage på Lawrence Weiners besøg på kunstmuseet d. 9. oktober – og hvor vi kunne invitere jer alle til at deltage i fejringen af kunstneren, særudstillingen og det nye permanente værk til museumshaven. _ Herunder: Installationsview fra CLOSE TO A RAINBOW (5.6. – 31.10.2021) samt af installationen i museumshaven ‘MATTER AS WE KNOW IT‘. Foto: David Stjernholm

Foruden værket af Lawrence Weiner blev 2021 året, hvor flere nye værker blev føjet til museumshaven. Herunder Marie Lunds stedsspecifikke Pavilion (Voices, The Shifting, Copy), der blev indviet og fejret i museumshaven d. 22. august. _ Herunder: Fra indvielsen af Marie Lunds installation.

Senest havde vi fornøjelsen af en dobbeltfernisering d. 20. november på de aktulle særudstillinger GNIST. J.F. Willumsen / Olivia Holm-Møller / Asger Jorn samt Christine Overvad Hansen. Hard coding soft tactics.

Udstillinger som vi fortsat får fornøjelsen af i det nye år. GNIST vil I kunne opleve til og med d. 20. februar 2022 og Hard coding soft tactics til og med d. 3. april 2022. _ Herunder: Fra ferniseringen på Hard coding soft tactics og GNIST.

Udvalgte arrangementer

Tak til alle jer, der deltog i årets arrangementer! Blandt andet har vi haft fornøjelse af en forfattersalon med Eva Tind om den anmelderroste roman Kvinden der samlede verden. Bogen omhandler den danske zoolog og samler Marie Hammer (1907-2002), én af det 20. århundredes mest betydningsfulde videnskabskvinder. Marie og ægtemanden Ole Hammers omfattende samlinger af præcolumbiansk og sydøstasiatisk keramik blev i 1976 doneret til Holstebro Kunstmuseum.

Fra det litterære over det musikalske og ikke mindst eventyrlige. – Lige midt i særudstillingen CLOSE TO A RAINBOW præsenterede Ensemble MidtVest værker, der vækkede minder fra barndommens eventyr.Ja, faktisk fik vi læst eventyr op ind imellem stykker afBent Sørensen, Jørgen Bentzon, Sven S. Schultz, JesperKoch og Jørgen Jersild. Koncerten blev optaget og sendt i programmet P2 Koncerten. Hør udsendelsen her

2021 var desuden året, hvor museet fik en ny formidlingsinspektør, Katrine Sofie Jepsen.

Katrine startede sin stilling midt under årets nedlukning, men benyttede påskeferien som en anledning til at uddele en to-go familieaktivitet: Et krea-kit med inspiration fra den aktuelle særudstilling (men jo desværre lukkede) Alt dette er Deres! Albert Mertz 100 år. Blandt andet tog hun ud til havet ved Ulfborg for at dele materialet ud til sommerhusgæsterne.

Heldigvis fik hun senere rig mulighed for at møde jer – også indenfor på museet – bl.a. under efterårsferiens skulpturværksted, som hun faciliterede i præsentationen af Alberto Giacomettis grafiske serie Paris sans fin. Med inspiration i Giacomettis litografier kreerede vi et væld af skitser og ostevoksskulpturer, som I kunne tage direkte med jer hjem – eller få udstillet på museet!

Nye værker i samlingen 2021

I starten af det nye år vil vi præsentere jer for et udvalg af årets nyerhvervelser. Hold øje med museets Instagram og Facebook under #hkmnyerhvervelser2021

_ Herover: Blandt nyerhvervelserne i 2021 er Uffe Isolottos Universal Serial Bus fra 2018. Her fotograferet under dens første tæppe af sne i museumshaven.