Ordet ’coronavirus’ trækker i disse dage overskrifter i alverdens medier. Men med coronavirus er der tale om en mangfoldig gruppe af virus, der også kan medføre almindelig forkølelse såvel som at ramme helt andre levende væsner end mennesker.
FAKTA: Coronavirus
- Coronavirus er en mangfoldig gruppe af kappeklædte RNA-virus.
- Viruspartiklerne er 95-190 nm og dermed store i relation til andre grupper af virus.
- Coronavirus er kendetegnet ved såkaldte ”spikes” på overfladen, der får omridset til at ligne en krans eller krone. Deraf navnet corona, der på latin betyder krone.
- Coronavirus inficerer mange forskellige fugle og pattedyr samt mennesker. Nogle coronavirus kan forårsage alvorlig sygdom.
- Mange coronavirus er imidlertid relativt ufarlige. For eksempel er coronavirus den hyppigste årsag til almindelig forkølelse.
I en ny artikel i Dansk Veterinærtidsskrift har forskere fra Københavns Universitet og Statens Serum Institut kortlagt forskellige typer coronavirus i Danmark. Herunder virus der forekommer i vilde dyr, produktionsdyr og kæledyr.
Blandt andet findes der særlige coronavirus, som rammer henholdsvis flagermus, grise, heste, køer, hunde, katte, mink og fugle. Nogle af typerne giver forbigående symptomer, mens andre typer kan give alvorlig sygdom i det enkelte dyr.
Værtsspecifikke virus
”Der forekommer en række forskellige coronavirus hos produktionsdyr og kæledyr i Danmark. Disse virus er værtsspecifikke, således at for eksempel ’Porcint Respiratorisk Coronavirus’ udelukkende inficerer grise, og ’Felint Coronavirus’ udelukkende kan inficere katte,” siger professor Anette Bøtner fra Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab, som også er sektionsleder hos Statens Serum Institut.
”Coronavirus har en stor tilbøjelighed til at ændre sig i form af for eksempel mutationer eller rekombinationer i det genetiske materiale. Derfor er det vigtigt at følge udviklingen blandt disse virus,” tilføjer hun.
Der er foreløbig ingen dokumentation for, at hverken kæledyr eller produktionsdyr spiller nogen rolle i forbindelse med spredningen af COVID-19.
Som eksempel fremhæver Anette Bøtner ’Porcint Respiratorisk Coronavirus’, der er opstået ved en ændring i det genetiske materiale fra et andet coronavirus, som også inficerer grise. Den ændring i det genetiske materiale betød, at virus ændrede sig fra at være et tarmvirus til at være et virus, der angreb luftvejene.
Dog understreger professoren, som også er medforfatter på artiklen i Dansk Veterinærtidsskrift, at mennesker i Danmark ikke bør lade sig skræmme af forekomsten af coronavirus hos danske dyr:
”Der er foreløbig ingen dokumentation for, at hverken kæledyr eller produktionsdyr spiller nogen rolle i forbindelse med spredningen af COVID-19”.
Se tabellen og læs artiklen hos Dansk Veterinærtidsskrift.
Kontakt
Anette Bøtner, professor på Københavns Universitet, sektionsleder ved SSI
(+45) 23363274
aneb@sund.ku.dk / abot@ssi.dk
