Kulturglimt er en hyldest til lyset i mørket, kunsten og kulturen i Holstebro
Holstebro Kommunes kulturinstitutioner er gået sammen om et helt særligt program fyldt med kulturelle og kunstneriske glimt fra kulturlivet i Holstebro. Det er noget, du kun kan opleve denne ene aften.

Glæd dig til unikke optrin og overraskelser i forvandlede rum blandt bibliotekets bøger og reoler.
Du kan opleve alt fra biograf, billedværksted og ballet til sang, digtoplæsning, lydvandringer og meget mere.

Kulturglimt er skabt af kunsten og kulturen i Holstebro Kommune midt i den kolde og grå vintertid.
For når mørket fylder, kan kunsten og fantasien være med til at lyse op – og kan skabe øjeblikke vi aldrig glemmer, skabe fællesskaber, vise retning og være et holdepunkt.
I Holstebro Kommune har vi kunst og kultur af høj kvalitet og en mangfoldighed af forskellige aktører. Til Kulturglimt får vi helt særlige oplevelser, når kulturinstitutionerne blander hjerteblod, krydser stilarter og finder nye veje sammen.

Det er gratis at opleve Kulturglimt, der i år er en del af åbningen af Holstebro Byjubilæum:
”Holstebro lyser op”.

Det foregår d. 02.02.24 klokken 19:00 – 22:00.

Aftenens program kan hentes her.

Du kan på aftenen møde:
Balletskolen Holstebro
Bystuen
Dansk Talentakademi
Ensemble MidtVest
Frilandsmuseet Hjerl Hede
Holstebro Bibliotek
Holstebro Byjubilæum
Holstebro Dansekompagni
Holstebro Kunstmuseum
Holstebro Musikskole
Klassiske Dage
Kontrafej
Lokalhistorisk Arkiv Holstebro
Nordisk Teaterlaboratorium
Operaen i Midten
Resonerende Rum
Slagteriet S/I

Støttet af Holstebro Kommune

Kilde