På Herregården Nørre Vosborg går julen ikke ubemærket hen
I Riddersalen kan I lade roen falde over jer og nyde et glas af Nørre Vosborgs hvide glögg med appelsin, varm kakao med flødeskum, æbleskiver, øl kage med appelsinsmør og andre lækre ting. Juleduften sørger de for i køkkenet. Hvor der hver dag bages brunekager på det gamle brændekomfur efter den originale Nørre Vosborg opskrift. Der er smagsprøver til alle, og mulighed for at købe en pose med hjem.